Cambodia here we come

D. 31. januar, krydsede vi som forventet graensen til Cambodia.
Vi tog en slowboat op ad Mekongfloden. En ni timer lang tur i to forskellige baade og det sidste af straenkningen ind til Phnom Penh i minbus. Det var en lang dag, men udsigten fra baaden var flot, og graensekrysningen var saa smertefri, som man overhovedet kunne have forestillet sig (vi har vaeret raedselsslagne for at ende i et cambodiansk faengsel for daarlig opfoersel eller ligende).
Langs floden bor vietnamesere og cambodianere i bambushuse, der flyder paa vandet ved hjaelp af store tomme olietoender. Det var fascinerende at se, hvordan gamle materialer kreativt genanvendes og kan skabe et helt hjem for en fattig familie. Paa trods af tydelig fattigdom, var der paa hele turen glade boern, der vinkede fra breden, badede i det mudrede vand eller loeb ved siden af baaden for at faa et glimt af turisterne. En dejlig tur, der endte i Cambodias hovedstad Phnom Penh.

At Phnom Penh netop den aften skulle vaere fyldt med turister, havde vi ikke haft nogen chance for at vide, saa da vi ikke havde booket et vaerelse paa forhaand, endte vi med at betale alt for mange penge for et klamt, klamt rum paa et klamt, klamt hotel i en klam, klam del af byen. Her fik vi set Phnom Penhs skyggeside, med et stort antal prostituerede der sad og viste varerne frem ude foran hotellet.
Phnom Penh var en de foerste storbyer vi har vaeret i ind til nu, hvor vi virkelig var opsatte paa at se sevaerdighederne, og de skulle ogsaa vise sig at vaere fantastiske.
Den forste dag tog vi paa The National Museum, der med statuerne og skulpturerne fra Angkorriget gav os en forsmag paa, hvad der venter os om nogle dage i Angkor Wat Templerne. For at bruge tiden nyttigt foer The Royal Palace genaabnede efter siesta kl 14, tog vi paa the central market. Markederne er generelt meget interresante at bruge tiden paa hernede. I madafdelingerne staar eksotisk frugt stablet i taarne, og levende fisk og skalddyr svoemmer rundt i store kar. I souvenierafdelingerne er varerne lige fra dybt ubrugelige til yderst noedvendige (hvis man altsaa spoerger Julie og Maria:)).
Tilbage til Royal Palace og Silver Pagoda (som er en billedsoegning paa goggle vaerd), der var helt ubeskriveligt smukt. Det var en soendag, den dag vi besoegte det, og mange lokale skulle ogsaa ind til Silver Pagoda for at dyrke deres buddhistiske religion og vise deres respekt for Kongen, saa der var proppet. De to vigtigste bygninger var tronsalen, der er et overdaadigt rum med guld, lysekroner, marmor, diamanter og andet hjertet kan begaere, samt foeromtalte Silver Pagoda, med dets soelvgulv og kendte buddha statue med 9584 paasatte diamanter. - spektakulaert!
Vi flyttede hotel om aftenen fra det dyre og daarlige til et billigere ejet af en meget soed familie.

Den naeste dag lejede vi en tuk-tuk (fantastisk transportmiddel: en motorcykel med en paasat aaben 'karet', man sidder behageligt, og saa gaar det HURTIGT!) som koerte os rundt til vores stramme program. Formiddagen brugte vi paa Tuol Sleng museet og Choeung Ek (The Killing Fields).
Paa Tuol Sleng Museet koebte vi os til en guide, der kunne give os en dybdegaaende forklaring om stedet. Hun havde selv mistet store dele af sin familie i Khmer Rouge tiden. Tuol Sleng var foer Khmer Rouge en skole, men blev fra 1975 til 1979 lavet til et faengsel for fangere inden for egne raekker, og hele deres familie, som regimet ikke laengere havde tillid til. Der var forfaerdeligt at se torturinstrumenter, smaa celler og . Khmer Rouge var som nazisterne og stalisterne omhyggelige med at faa dokumenteret deres udryddelser, saa museet indeholder flere rum med tavler fyldt med billeder af de skraekslagne cambodianere, da de netop var blevet taget til fange, eller naar de var blevet slaaet langsomt ihjel ved tortur.
Choeung Ek var stedet, hvor de indsatte fra Tuol Sleng blev koert hen for at blive skaffet af vejen. Stedet er egentligt et idyllisk sted lidt uden for byen, en lille lund med smaa frugttraaer og et dejligt graesareal. Men fordybninger i graesset fra massegravene og knogler og taender rundt omkring paa jorden, afsloerer en anden virkelighed.
Det var en skraekkelig oplevelse, men noedvendig for at forstaa landets historie og hvordan den har paavirket befolkningen.

Den efterfoelgende dag tog vi syd paa ned til en lille kystby ved navn Kep. Hvad vi havde forventet, ved ingen af os rigtigt, men vi blev i hvertfald overraskede over at byens centrum var en asfaltplads med 30 haengekoejer. Der var en flot havudsigt, en fantsatisk stilhed, en smuk solnedgang, laekker fisk (Kristian og Niels Hedegaard ville vaere faldet i svime over friske krabber, blaeksprutter og kaempe rejer, der blev grillet og serveret hele), og saa faar man ikke mere for den 25 oere! Det bedste ved vores lille lynvisit i Kep, var i foelge Maria, da vi paa en lang gaatur langs kysten pludselig bliver gaaet i moede af en hund, der viste sig, at vaere en abe. En stor en af slagsen. Og snart var der ikke kun een, men 15 af dem! hunner, hanner og babyer! Julie panikkede og begyndte naesten at graede af skraek (med den senere forklaring, at hun aldrig har laert at forholde sig til aber minus hegn, men tilgengaeld er super god til hunde), mens Maria foelte sig blandt venner og heldigvis fik fanget oejeblikket paa sit kamera.

Fra Kep tog vi i morges til Kampot i en tuk-tuk. Hvis der er nogen der saa tv-programmet ''Uventet Besoeg" i december maaned, med en meget meget tyk kvinde, der overrasker sin hippie soester i Cambodia, saa er det altsaa lige der vi er! Vi bor faktisk lige overfor soesterens guesthouse og i aften har vi planer om at indtage et dansk maaltid paa hendes restaurant. Kampot er en stoerre by end Kep, men mindst ligesaa kedelig (og her er ingen aber!)...

Planen for dagene i Cambodia er som foelger:
I morgen tager vi via Bokor National Park til Sihanoukville, hvor vil bliver to naetter.
Herefter tager vi til Siem Riep, som er byen man bor i for at se Angkor Wat templerne. Vi regner med ca. at blive der i tre dage.
Vi bliver formodentligt noedt til at krydse Phnom Penh igen for at kunne komme til Kratie, der ligger i den oestlige del af landet. Her skal vi se ferskvandsdelfiner i Mekongfloden. Inden vi krydser graensen til Laos haaber vi paa at have tid til et par dage i Ratanakiri provinsen, hvor der skal trekkes og rides paa elefanter :)

Det var alt for nu.
Haaber I har det godt hjemme i kolde Danmark. Vi sender jer lidt varme (her er rigeligt at tage af).
Aller kaerligst,
Julie og Maria