Luang Prabang til Ko Samet, Thailand

Planerne blev aendret siden vi slap jer sidst. For at Maria kunne faa sine 30 dages visum i Thailand, var vi noedsaget til at flyve ind i landet fra Luang Prabang. Derfor valgte vi at tage en trekkingtur i Luang Prabang Province i stedet for at bruge 20 timer i bus frem og tilbage til Luang Nam Tha Province, der dog havde budt paa den etniske minoritetsgruppe Akha, som vi var kede af at gaa glip af.
Vi koebte en tur af det samme turbureau som vi koebte vores tur til Bolaven Plateau hos, Green Discovery. I vores skuffelse over ikke at komme op og opleve det helt nordlige Laos, havde vi en trang til at udfordre os selv. Derfor endte vi ud i at sige ja tak til en advanced combi extreme action tour med to dages trekking og en dages kajak. Vi skulle nok have haengt os lidt fast i turens navn, men hoerte i stedet saelgerne overbevise os om, at turen bestemt var overkommelig i det fysiske niveau.
Foerste dag var helvede paa jord. Om natten havde Maria puttet med toilettet og dermed hoppet med paa Julies (konstante) sygeomgang, saa blege og kvalme moedte vi op om morgenen pa turbureauet klar til at tage afsted. Den foerste dag besteg vi GOLDEN MOUNTAIN. Og ja, betegnelses 'besteg' er utvivlsomt korrekt i denne sammenhaeng. Det var 20 km stejl stigning, der tog 10 timer. Helvede paa jord!! 32 grader, bagende sol og en madforgiftning hjalp saa ikke lige paa omstaendighederne. Vi var fuldstaendig udmattede, da vi om aftenen ankom til landsbyen, hvor vi skulle overnatte. Vi fik dog ikke fred til at hvile, for straks stod 30 boern fra landsbyen rundt om os i den lille bambushytte klar til at lege. Foerst sad de faktisk bare og gloede paa os. Og ja, saa gloede vi paa dem. Og saadan sad vi i et godt stykke tid indtil nogle af de modige kom over til os og saa paa de boeger vi havde koebt med til dem fra Luang Prabag og indvilligede i at lege danske boernelege. Det var endnu en flok glade, nysgerrige, aabne og kaerlige boern vi moedte i Laos, der gav os en masse med. Hvor tit er det lige, at man laerer boernene i en hel landsby i de laotiske bjerge "Andersine Andersand"- klappelege, engelske ord, vestlige skrifttegn, sten saks papir osv osv?!
Da vi fortsatte vores faerd den naeste morgen efter en kold nat paa et taeppe ved siden af vores vaertsfamilie kunne vi hoere alle boernene lobe rundt og sige "noooose, eyyyyes, mooouth, haaair" og de andre ting vi havde leget med dem aftenen forinden.
Den anden trekkingdag var laaaaangt bedre end den foerste. Vi gik langs en flod hele vejen, hvor landsbyer laa taet ved og brugte floden til madlavning, badning, vaskning osv. Saa ledte de efter guld. Hele vejen sad kvinder, maend og boern med store traefade og snurrede sandet rundt i haab om, at der ville vaere guld. - ret maerkeligt. Det var meget smukt den anden dag. Vi var kommet vaek fra taetbegroede omraader og kunne se langt ud over de groenne bjerge med klippeformationer og mangefarvede blomstertraeer. Vi var allerede fremme ved den naeste landsby ved 4 tiden den dag. Det var en stoerre landsby, der husede Lao Le folket, som har sans for opsparing og haandvaerk og derfor har en helt anden levestandard end katu folket som vi tilbragte den foerste nat hos.
Den tredje dag stod den paa en hyggelig tur ned langs Nam Ou floden i kajakker. TROEDE VI. Det skulle vise sig at vaere vild rafting!
Det startede egentlig meget fint. Kaekke og udhvilede hoppede vi ned i en kajak med ordene: "yes yes, we sailed on the Halong Bay. No worries". Vi skulle nok have fattet en aaaanelse mistanke da, vi blev iklaedt hjelm og vest og fik instrukser i noedhjaelp og saa var der de her 'rappids' vores guide blev ved med at tale om. Maria spurgte Julie, hvad 'rappids' var, og Julie svarede roligt, at det er noget, der gaar hurtigt. DER skulle alarmklokkerne i hvert tilfaelde have ringet. Da vi var gaaet i gang med at padle os frem hoerte vi en underlig, hoej brusen laengere nede ad floden, og da vi kom taet paa kunne vi se, at der var tale om et agressivt nedfald paa floden. Vi glemte hurtigt alt om teknikken, slap padlerne og satte os i panik til at skrige hele vejen ned. Da det var overstaaet var vi totalt i chok og dog kaephoeje over, at vi ikke var kaentret som vores guide sagde ofte skete paa det foerste nedfald. Sejt nok. Paa det andet nedfald mistede vi imidlertid vores nyvundne selvtillid. Det var endnu vildere end det foerste og en kaempe boelge kaentrede baaden, saa vi faldt ud. Maria holdt fast i kajakken og sad fast i en hvirvelstroem og blev mast op af en klippevaeg i nedfaldet, mens Julie blev grebet af en stroem og med raketfart vaeltede ned, stoedte ind i klipper paa vejen mens lokale stod og saa undrende til. Vores guide var dog sej til hurtigt at faa os op i kajakken igen (selvom det foeltes som der gik AAR). Vi var kun lige naaet op i baaden, da vi igen kunne hoere og se en brusen forude. Vi maatte glemme vores nyerfarede traume og komme sikre ned over det naeste nedfald. Det gik godt, og vi kaentrede kun den ene gang. Resten af turen boed paa nogenlunde stille vand, saa vi kunne nyde den helt vanvittig smukke udsigt. Bjergene vaeltede op paa begge sider af os og paa breden loeb glade boern og legede og familier var paa jagt efter guld med deres store traefade.
D. 1. marts tog vi flyet til Bangkok og en bus og baad til oen Ko Samet, hvor vi nyder nogle velfortjente afslapningsdage. I morgen skal vi ud og snorkle, og her skulle vaere gode faciliteter for dette, saa det glaeder vi os til.
D. 6. marts tager vi tilbage til Bangkok og skal se byens highlights fredag og loerdag. Loerdag eftermiddag drager Julie saa til lufthavnen med snuden vendt mod Koebenhavn. Her slutter altsaa Julies rejse, men Marias varer lidt endnu. Her kommer lige en besked fra hende:
Jeg har ikke lyst til at fortsaette paa denne blog uden Julie, saa jeg taenkte, at jeg ville skifte over til det gode gamle faellesmailskoncept. Dem, der kunne taenke sig at foelge med, maa meget gerne sende mig en lille besked paa mail eller Facebook med mailadresse, saa tilfoejer jeg jer paa listen.

Det blev det sidste indlaeg. Haaber i har hygget jer med at foelge med. Det har i hvert tilfaelde vaeret en god maade for os, at faa opsummeret vores utallige fantastiske oplevelser.

Mange kaerlige tanker til jer alle fra os begge