Julie og Maria på eventyr i Sydøstasien: HANOIEREN!

Vi har valgt at omdoebe den foerste by paa vores tur fra Hanoi til HANOIEREN! For det er, hvad den er, noieren.

Vi er, som I nok kan taenke jer til, kommet godt frem til Vietnam efter en kompliceret og taarevaedet afsked, og en meget lang og frustrerende flyvetur. Vi var forsinket 50 minutter allerede i London, hvilket betoed at vi, da vi ankom til Hong Kong, blev hentet af en skaevoejet mand saa snart vi steg ud af flyet og eskorteret hele vejen til flyet til Hanoi. Der var flere mennesker, der skulle videre til flyett mod Hanoi men Joppe var den eneste, der fik klasket en stor, fed, gul maerkat paa brystet med navn og fly nummer. I bedste boernehavestil, maaske troede de at Joppe ellers ville blive vaek? - det var i hvert tilfaelde Marias slutning! Men pointen er, at vi allerede her maerkede, at vi var i Asien, for vores lille privatguide var ikke alene. Samlet set stod der omkring 20 mennesker klar i en HELT tom lufthavn til at guide os mod gaten: "Hanoi? GATE 19! Yeeees?" - overbefolkning? Yeeeees!

Paa turen mod Hong Kong fik ingen af lukket et oeje, tilgengeald blev der tudet godt igennem ovre ved Joppe og bakket godt op ovre fra Maria af. Det var maerkeligt at Sidde i flyet og med susende fart bevaege sig vaek fra alt det derhjemme, som allerede var savnet og taettere mod alt det der ude, der stadig var skraemmende ukendet. Stemningen fik dog et loeft, da Jopppe i et forsoeg paa at faa lidt luft i naesen efter en tudetur blev skubbet til af en stewardesse, og fik banket en otrivin godt op i hjernen, hvorefter blodet vaeltede ud. Joppe gik stille ud til stewardesserne for blot at bede om en lille serviet, men blev frontalt angrebet og kastet ned paa midtergangen i flyveren med tre stewardesser over hende, isterninger paa panden, servietter i naesen og et kursus i foerstehjaelp. Da Joppe blev eskorteret til sin plads med den stoettende stewardesse, blev maria vaeldig glad - saa det var det hele vaerd.

I Hanoi lufthavn stoedte vi paa det naeste asiatiske traek. Totalt ineffektivitet og daarligt engelsk. Efter en lang paskoe, kom vi til den naeste store koe. Det var aabenbart et security check man skulle ignnem for at FORLADE lufthavnen, natuuurligvis. Det viste sig dog at de betjente, der skule se paa skaermen, hvor taskerne koerte igennem, blot sad og fik sig en god snak. - ikke et blik paa skaermen. Da vi som kom ind for at hente vores baggage, var vi ved at faa nok. Efter ikke at have sovet i naesten to doegn, er det meget frustrerende at skulle vente 2,5 time omkring et baggagebaand, hvor samtlige af lufthavnens amkomster koerer - og endda for til sidst at blive kaldt over hoejtaleren ("Judiiii Haidoong Trambuuol") for at faa at vide, at Julies baggage hyggede sig i Hong Kong mens Marias baggage var HELT vaek (hvilket den som saadan stadig er). Vores stakkels guide stod heldigvis stadig og ventede paa os med ordene "Many hello. I miss you many. You tired? Yeeeees?", og vi blev hurtigt koert til vores hotel her i Hanoi.

Maria og Joppe har hurtigt sprunget ned paa 3-klasse niveau i engelsk, det fungerer bare bedre her! Dog er kommunikation ganske enkelt ikke muligt, da svaret paa en saetning de ikke forstar, er yeeees med et dybt indforstaeet blik. Vi bringer her et lille udpluk af en de bedste samtaler so far:

Soed receptionist dame med voldsom asiatisk accent: "I call airport to see your bags, okay?"

Julie: "Allright, but we already have one bag at our room, so you just have to ask for ONE bag"

Soed receptionist dame med voldsom asiatisk accent: "Okay"

(efter langt opkald paa uforstaeeligt vietnamesisk) "Okay. Two bags for you coming tonight"
Julie (stadig forstaeende): "But we only need ONE! We already have mine, so we just need hers!" (pegende paa Maria)
Soed receptionist dame med voldsom asiatisk accent: "yeeees" (hun havde stadig ikke fattet det, og saa maatte vi jo tyde til vores gamle erfaringer fra eventyrteatret og opfoere et lille skuespil, hvor vi med store fagter og 3.klasse engelsk, fik banket ind i hovedet paa soed receptionist dame med voldsom asiatisk accent, at vi altsaa havde en af taskerne... Den sidste taske er endnu ikke kommet...)

Nytaarsaften var kaempe fest kan vi love jer! Klokken fem over tolv kiggede Maria soevnigt op fra sin bog og sagde: "Jeg tror sgu lige vi har glemt nytaaret", og det til trods for, at vi havde kaempet for at vaere oppe til klokken tolv:(. Vi skaaelede i en flaske vand, hoppede ned fra sengen, sang foerste vers af Vaer Velkommen og maatte endelig give efter for soevnen. Inden da skal det dog siges, at vi havde gaaet en laaaaang og dejlig tur rundt om Hoan Kiem Lake og spist et helt fantastisk middag paa en laekker vietnamesisk restaurant. Her foelger lidt billeder af aftenens udskejelser:

Det er altsaa ikke, hvad det ligner. Det er jo foraarsruller!

For at komme tilbage til indledningen, vores omdoebning af byen til Hanoieren, saa skyldes det vores foerstehaandsindtryk af byen. For at starte med det, vi synes dominerer bybilledet mest, er trafikken en oplevelse helt for sig. Her kan folk umuligt have taget koere kort. Faerdselsregler er aabenbart en by i Rusland. Der er cykilister, motorcykler og biler OVERALT. Helt bogstaveligt. Ogsaa butikker, fortorve og i de helt smaa gyder koeres der med 50 km/t. Og alle mener, at netop de har foersteret. Der er ikke noget med at holde til hoejre. Her koerer man hvor der er plads. Hvis man skulle beskrive Hanoi med en lyd, skulle det helt klart vaere et horn i bund! Naar nu ingen foelger faerdselsreglerne, er hornet i bund vejen til overlevelse! Naar der er groent for fodgaengere bliver der ikke holdt tilbage, saa den foerste overgang var vi raedselsslagende!! Nu traener vi i den sammen mentalitet som de udstraaler: maalrettethed (!!) naar vo krydser vejene med vores store Ecco stoevler(som forresten har vist sig at vaere vores eneste og bedste holdepunkt i vores nye tilvaerelse).

I dag for vi vild i den gamle bydel paa jagt efter et anbefalet turist bureau. Vi fandt det aldrig, men tilgengaeld fandt vi Hanois charme i de smaa gader. F.eks. gik det op for Maria, at begrebet 'gadekoekken' skal tages helt bogstaveligt. Paa hvert gadehjoerne sidder kvinder og maend og skaerer koed og groentsager ud, som de frituresteger i medbragte gryder. De sidder paa smaa plastik taburetter og spiller spil, drikker te og nyder byen og hinanden. Kvinderne gaar rundt med deres karakteristiske hatte (og masker for mund og naese) og kurve (vi ved ikke, hvad de kaldes, men saadan en bambus-vaegt-ting med store kurve med frugter, skrammel eller noget hel tredje). Telefonledningerne haenger ned i store klaser fra de smalle facader, helt ned i vores hoejde. Joppe er konstant bange for at blive futtet af i en kortslutning. Paa motorcyklerne transporteres alt: ikke bare hele familier med hjelm og maske, men ogsaa store kasser med grise eller hoens, blomster eller kurve osv.

I frustration over, at vores bykort aabenbart var fyldt med fejl (ja vi indroemmer ikke gerne, at vi er talentloese til at finde vej), slugte vi en kamel og satte os ind i en cykeltaxi, der koerte os hen til et andet bureau. Vi var skraemt fra vid og sans til at starte med, men efterhaanden fandt vi ud af, at han faktisk koerte skide godt af en blind mand at vaere, og det endte med at blive dagens hoejdepunkt. Vi noed det til fulde! Paa rejsebureauet shoppede vi amok og koebte ni dages fede oplevelser, Nogle vil nok mene, at vi er blevet snydt saa det batter, men vi har begge brug for, at de naeste dage kommer til at glide lidt lettere, da de foerste dage har budt paa store udfordringer. Turen er bestilt hos et veletableret rejsebureau, og det var bare saa rart at kunne kommunikere nogenlunde smertefrit og faa hvad man faktisk bad om. Det var vi enige om var vaerd at betale lidt ekstra for. Planen er nu som foelger:

Loerdag d. 3: afgang fra Hanoi til Lao Cai (i nordvest Vietnam) over natten
Soendag d. 4: Vi bliver hentet paa togstationen og koert til Bac Ha, som er et markedet, hvor alle minioriteterne fra Sapa omraadet moedes og handler med deres lokalehaandvaerk, stammedragterne. Herfra har vi en privat chauffoer og guide resten af ugen.
Mandag d. 5- onsdag d. 7: Trekking i Sa Pa omraadet med overnatning hos lokale minioritetsgrupper i bambushytter. Onsdag nat koerer vi med toget tilbage til Hanoi.
Torsdag d. 8: efter ankomst i Hanoi kl. 5 om morgenen, bliver vi hentet ved bureauet kl. halv ni, hvorefter turen gaar til Ha Long bugten. Her skal vi overnatte paa et herre sejt skib, hvorfra vi skal nyde den smukke udsigt og kajakke mellem de karakteristiske limestone caves (klipper der stikker op af vandet)
Fredag bliver vi koert tilbage til Hanoi, hvorfra vi tager toget mod Hue (kongebyen i central vietnam, 12 timers togtur), hvorfra vi vil genoptage vores tilvaerelse som fattige backpackere ;)

Det var alt for nu, vi slutter af med lidt billeder fra dagens bytur. Vi regner ikke med at kunne opdatere bloggen foer vi kommer til Hue, saa hav taalmodighed...

Mange kys og kaerlighed til vores trofaste laesere

Julie og Maria

P.s. Julie savner Thomas... og mor... og far... og emil... og maria siger stop.